Skip to main content

Kurser for grupper

Hvad er din surdejsfilosofi?.

Hvad er din surdejsfilosofi?

Hvad enten du er surdejsekspert eller pizza maestro, så har du sikkert kun strejfet overfladen af kornets forunderlige verden. På kurserne i Kornets Hus får du ny inspiration og nye metoder til din madlavning, som du kan glæde dig selv og andre med. Vores erfarne undervisere sørger for, at faglighed og den uformelle hygge går hånd i hånd, og vi lover, at du får brød med hjem til hele familien.

Herunder er præsenteret et udvalg af vores bagekurser, men tøv ikke med at kontakte os for at høre om øvrige muligheder.  

Se et udsnit af de bagekurser vi tilbyder herunder. For booking kontakt Julie på 20760690 eller julie@kornetshus.dk. 

Vi glæder os til at byde indenfor

 

Kurser i Kornets Hus.

Kurser i Kornets Hus

Det gode brød

Surdejen har gjort sit indtog under coronakrisen, og flere og flere får øjenene op for surdejens velsignelser. På dette bagekursus får du en indføring i hemmelighederne bag et godt surdejsbrød, og vi prøver både kræfter med lette hverdagsbrød og en mere avanceret brødtype, hvor der skal æltes, foldes og undersøges forskellige hævemetoder.

Prisen er inklusiv fri kaffe, the og hjemmelavet saft, en let anretning med friskbagt brød og husets hjemmelavede specialiteter, surdej og masser af friskbagt brød til at tage med hjem.   

- 5 timer, 900 kr. ex. moms pr. deltager ved minimum 12 deltagere 

Den store madkamp

Korn er ikke kun brød og bagning. Korn er også en yndet råvare i det finere køkken, og på dette kursus går vi i køkkenet og forbereder i fælleskab aftenens 3-retters menu. Holdet bliver delt ind i mindre grupper, og hver gruppe får lov at sætte deres personlige præg på aftenens servering.

Prisen er inklusiv fuld forplejning dvs. fri kaffe, the og hjemmelavet saft, boller m. smør, ost og sylt ved ankomst og 3-retters middag med tilhørende øl/vand/vin. 

- 5 timer, 850 kr. ex. moms pr. deltager ved minimum 12 deltagere

Pizzamesterskaberne

I Kornets Hus elsker vi pizza, og på dette kursus deler vi ud af vores hemmelige opskrifter. Udover at arbejde med suværene pizzadeje og finde den helt rigtige topping, får I en indføring i kunsten at bage pizza i en stenovn. 

Prisen er inklusiv fri kaffe, the, hjemmelavet saft og fællesspisning med pizza.

- 3 timer, 550 kr. ex. moms pr. deltager ved minimum 12 deltagere

Kagedysten

Pynten gør det ikke alene, når man skal lave lækre kager. Valget af meltyper og arbejdet med dejen er også vigtigt. På denne aktivitet får du heldigvis lov til både at gå i krig med pynten og bagningen, når vi skal lave fine små hindbærsnitter og flotte mazariner fyldt med årstidens frugt. Når de friskbagte lækkerier kommer ud af ovnen, er du velkommen til at hente en kop kaffe/the og nyde det lækre resultat. 

Prisen er inklusiv fri kaffe, the, hjemmelavet saft, en let anretning med friskbagt brød og husets hjemmelavede specialiteter og kageopskrifter til at tage med hjem

- 3 timer, 550 kr. ex. moms pr. deltager ved minimum 12 deltagere 

Udfyld kontaktformularen og få et skræddersyet forløb