Langhalm henviser til lange strå af rug eller hvede, der i gamle dage blev tærsket særligt nænsomt for at kunne bruges til tækning af huse.
Lavere planter, højere udbytte, eller hvad?
Igennem de sidste 150 år er kornsorterne blevet gradvist lavere, og i samme periode er kornudbyttet blevet tilsvarende højere. En primitiv konklusion kunne derfor være, at det højere udbytte skyldes kortere strå. Men det lader ikke til, at den forklaring holder.
Når kornet går i knæ
Når en plante er høj, og der i toppen sidder et tungt aks fuldt af kerner, er der, som en simpel følge af vægtstangsprincippet, forøget risiko for, at strået knækker i vinden. Det er det, der hedder lejesæd. Jo højere en plante er, jo større er risikoen for lejesæd.
Lejesæd kommer især i marker, der har fået for meget gødning. For kvælstof er et vandopløseligt salt, og hvis der er for meget af det, resulterer det i luksusoptagelse i planten, så cellerne bliver fulde af vand, og det giver et svagt strå, som let går i leje. Derfor har man igennem det sidste århundrede bevidst arbejdet for at få kortere strå i kornet, så man kan tilføre mere gødning og derved få større udbytte, uden at kornet går i leje.
Lad kornet vokse ukrudtet over hovedet
Udover at udvikle lavere planter er det også lykkedes at udvikle et tykkere og stærkere strå. Ulempen ved korte strå er, at kornet har dårligere konkurrenceevne i forhold til ukrudt. Ikke kun plantehøjden ved høst, men især plantehøjden tidligere i afgrødens udvikling er helt afgørende for konkurrenceevnen i forhold til ukrudt. Derfor er der også en sammenhæng mellem den faldende plantehøjde, den stigende gødningsmængde og den stigende anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse igennem de sidste 100 år, og især inden for de sidste 50 år.
Fordele og ulemper i den økologiske dyrkning
I økologisk landbrug gødes der meget mindre end i konventionelt landbrug, og der er ikke adgang til ukrudtssprøjtning. Derfor er risikoen for lejesæd meget mindre (stråene er kortere pga. den mindre mængde gødning), men ukrudtstrykket er højere (fordi ukrudtet trives bedre mellem de kortere kornstrå).
Lange strå og højt proteinindhold
Gamle kornsorter har generelt et højere proteinindhold end moderne kornsorter, og gamle kornsorter er også generelt højere. Samtidig har de gamle sorter også generelt et lavere udbytte, end de moderne. Der er dog ikke nogen forskning, som viser, at højden i sig selv er årsagen til lavere udbytte fra gamle sorter. Der er altså noget, som tyder på, at kornet i både økologisk og konventionelt landbrug med fordel kan være så højt som muligt, så længe det ikke bliver så højt, at der er risiko for lejesæd.
Så lad os endelig få gang i langhalmstærskerne igen.
Anders Borgen