
Bliv frivillig i Kornets hus
Har du erfaring med korndyrkning, formidling af madkultur eller kan du fortælle en god historie om korn, så bliv frivillig i Kornets Hus. Du får muligheden for at assistere med praktiske opgaver inde i huset og ved udendørs formidlingsaktiviteter. Du møder gæsterne og guider dem rundt til aktiviteter i kornhaven eller ved bålpladsen og ved kornkværnene i huset.
Du får fornøjelsen af at blive en del af et fagligt og socialt fællesskab i Kornets Hus, desuden får du forplejning, invitationer til foredrag og en hyggelig høstfest. Du kommer til at opleve åbningen af det unikke center for korn i Nordjylland, og samtidig en chance for at udvide dit netværk.