Skip to main content
Kransekage og traditionelle, danske klassikere.

Kransekage og traditionelle, danske klassikere

Lær fagmandens teknikker – og fyld kagedåsen med klassikere til jul og nytår

 

Nu inviterer Kornets Hus også indenfor i det søde køkken. På dette særlige gæstekursus lærer bager, konditor og chokolatier, Kristinn Kristinsson, dig at bage kransekage og klassiske tørkager med sikre teknikker og smukke detaljer. 

Vi arbejder med to grundelementer: kransekagemasse og linsedej. Du lærer hele processen fra dej og formning til afbagning og pyntning. Undervejs får du en introduktion til chokoladetemperering, personlig vejledning og Kristinns bedste tips, så du kan bruge teknikkerne igen derhjemme. 

Vi bager kransekage med mandelflager, napoleonshatte, runde hindbærsnitter og koøjer. Du får omkring 32 kager med hjem – lige til at nyde eller gemme til jul og nytår. Kagerne er velegnede til frysning, og faktisk bliver kransekagen kun bedre af en tur på frost. 

Kurset er for nysgerrige begyndere. Her er plads til både fordybelse, spørgsmål og en hyggelig eftermiddag i bageværkstedet

Find hele kursusbeskrivelsen herunder.

Book billet her
Praktiske oplysninger.

Praktiske oplysninger

 

  • Lørdag den 24. oktober 2026 kl. 13.00–16.30 

  • Maks. 16 deltagere 

  • Pris: 795 kr. 

  • Alle råvarer, kaffe, te og en let snack er inkluderet 

  • Du får 10 % rabat i Kornets Hus’ butik på kursusdagen 

  • Tilmeldingsfrist: 21. oktober 

  • Medbring to kagedåser på ca. 25 cm i diameter 

  • Kurset gennemføres ved minimum seks tilmeldte 

Book din plads og glæd dig til en hyggelig eftermiddag fyldt med godt håndværk – og kagedåser fulde af klassikere. 

Mød gæsteunderviser Kristinn Kristinsson 
Kristinn har mere end 30 års erfaring som faglærer. Han er uddannet bager i Island, konditor i Aalborg og chocolatier. Han har været medlem af kokkelandsholdet og har undervist og deltaget i konkurrencer i mere end 30 lande. Kristinn elsker sit fag og brænder for at lære håndværket fra sig. 

Book billet her