Skip to main content
Chokoladeovertrukket konfekt.

Chokoladeovertrukket konfekt

Lær chokolatierens teknikker – og skab din egen smukke julekonfekt. 

 

Nu inviterer Kornets Hus indenfor i det søde køkken. På dette særlige gæstekursus lærer bager, konditor og chokolatier, Kristinn Kristinsson, dig at forvandle marcipan, chokolade og gode smage til indbydende julekonfekt

Vi går grundigt til værks med chokoladen. Du lærer at temperere og overtrække chokolade, dekorere konfekten og skabe ensartede stykker, der tager sig flot ud. Vi arbejder med forskellige smage – både med og uden alkohol. De alkoholfri varianter får blandt andet friskhed og karakter fra citrusfrugter. 

Kurset er for nysgerrige begyndere. Du får den nødvendige teori, masser af praktisk erfaring og personlig vejledning undervejs. Målet er, at du går hjem med teknikker, du kan bruge igen, når du skal skabe julens søde lækkerier. 

Efter kurset tager du ca. 30–50 stykker hjemmelavet konfekt med dig – lige til at nyde selv eller dele med andre.

Find hele beskrivelsen nedenfor.

Book billet her
Praktiske oplysninger.

Praktiske oplysninger

 

  • Lørdag den 28. november 2026 kl. 10.00–13.30 

  • Maks. 16 deltagere 

  • Pris: 795 kr. 

  • Alle råvarer, kaffe, te og en let snack er inkluderet 

  • Du får 10 % rabat i Kornets Hus’ butik på kursusdagen 

  • Tilmeldingsfrist: 25. november 

  • Kurset gennemføres ved minimum seks tilmeldte 

Book din plads og glæd dig til nogle hyggelige timer med chokolade, godt håndværk og masser af hjemmelavet konfekt.

Mød gæstelærer Kristinn Kristinnson
Kristinn har mere end 30 års erfaring som faglærer. Han er uddannet bager i Island, konditor i Aalborg og chocolatier. Han har været medlem af kokkelandsholdet og har undervist og deltaget i konkurrencer i mere end 30 lande. Kristinn elsker sit fag og brænder for at lære håndværket fra sig. 

Book billet her