Skip to main content
I gang med surdej.

I gang med surdej

Drømmer du om at bage dine egne luftige og sprøde surdejsboller – uden at det bliver uoverskueligt? På bagekurset I gang med surdej får du en enkel og tryg introduktion til surdejsbagning, hvor vi skærer processen helt ind til benet og fokuserer på det, der virkelig gør en forskel.

Du får din egen surdej med hjem, så du kan fortsætte bagningen med det samme. Vi tager udgangspunkt i en gennemprøvet grundopskrift på boller – det nemmeste og mest overskuelige sted at starte – og arbejder os derfra videre med forståelsen for dejen.

Undervejs lærer du, hvordan du skaber variation i smag og struktur ved at arbejde med fuldkorn, og du får indsigt i, hvordan forskellige meltyper påvirker resultatet. Vi dykker ned i det vigtigste fundament i surdejsbagning: kvaliteten af melet og dets glutenegenskaber – uden at det bliver teknisk eller svært.

Du bliver også introduceret til en realistisk bageplan og en surdejsrutine, der passer ind i en almindelig hverdag. Målet er, at du går hjem med overblik, selvtillid og lyst til at bage videre.

Vi gennemgår desuden de mest typiske fejl, så du undgår frustrationer og i stedet får succes fra start.

Kort sagt: Et praktisk og inspirerende kursus for dig, der vil i gang med surdej på en nem, overskuelig og motiverende måde.

Læs hele kursusbeskrivelsen herunder.

Book billet her
Praktiske oplysninger.

Praktiske oplysninger

Billetten inkluderer:

  • Formiddagskaffe/the og friskbagt surdejsbolle med smør, ost og marmelade
  • Surdej
  • Færdig dej til at bage med næste dag
  • 10% rabat i Kornets Hus' butik på kursusdagen

Pris: 650 kr.

Kurset varer tre timer.

Vi stiller alle nødvendige remedier og forklæde til rådighed.

 

Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse, er det ikke muligt at om-booke kursuspladser senere end 14 dage før kurset.

Købte kursuspladser refunderes ikke.

Book billet her