Ingredienser
ca. 40 stk
90 g rørsukker
3 tsk. vaniljesukker
100 g blødt smør (20°C)
1 æg
100 g mandelmel eller finthakkede mandler
150 g sigtet speltmel
25 g fuldkornsemmermel
Sådan gør du
Rør sukker, vaniljesukker og smør godt sammen.
Tilsæt æg og rør godt.
Afvej sigtet speltmel, mandelmel og emmermel. Bland de tørre ingredienser, før de tilsættes den våde dej.
Overfør 1/3 af dejen til en kødhakker eller en kraftig sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt vaniljekransene ud på et stykke bagepapir side om side i en ensartet opstilling. Det giver en mere jævn afbagning.
Bag kagerne 12 minutter ved 170°C. Herefter tages de ud til afkøling og efterbages til slut 15 minutter ved 130°C, så de bliver uimodståeligt sprøde efter afkøling.