Skip to main content

Leverpostej med quinoa

Den populære leverpostej fra vores brunch, som vi serverer med årstidens syltede sager. Portionen er stor, så du kan fylde fryseren med ubagte postejer, der kan tages op og bages, når der kommer frokostgæster.

1 time 6

Ingredienser

1 kg lever

700 g spæk

8 dl kogelage

1 hel stjerneanis

1 laurbærblad

200 g løg

200 g hvedemel

50 g salt

4 g stødt peber

2 g stødt allehånde

300 g tilberedt quinoa (gerne en blanding af hvid, rød og sort quinoa)

3 æg

2 dl fløde

1 tsk. frisk, hakket timian

Sådan gør du

Kog spækket i 20 minutter i vand uden salt men med en hel stjerneanis og et laurbærblad. Gem 8 dl af kogelagen.

Hak lever, spæk og løg fint i en kødhakker.

Bland det herefter godt og grundigt med resten af ingredienserne til en homogen masse.

Hæld i smurte forme og bag postejerne i ca. 40 min ved 200o C alt efter formens størrelse.

Postejerne kan fryses i rå tilstand og bages direkte fra fryseren.