Ingredienser
500 g kogte små kartofler, gerne med skræl
60 g perlebyg
En håndfuld friske krydderurter (fx bredbladet persille, kørvel eller løvstikke)
0,5 dl olivenolie
1,5 dl koldtpresset dansk rapsolie
0,5 dl æbleeddike
Ca. ½ spsk. rørsukker
Salt og peber
Sådan gør du
Ryg perlebyggen over bøgesmuld i en rygeovn, gryde eller Kasper røghat.
Kog byggen i letsaltet vand, til den er mør, det tager ca. 20 minutter. Lad vandet dække byggen med 1 cm til en start og tilsæt mere vand undervejs, hvis nødvendigt. Byggen skal gerne have opsuget al vandet, når den er mør.
Skær de kogte kartofler i mundrette stykker og bland med den kogte byg.
Vend salaten med krydderurter, olie og eddike og smag til med salt, peber og lidt rørsukker.