Skip to main content

Koldhævede varme hveder

Vores version af hveder er koldhævede og bagt med bygmel, der giver dybde til smagen og understreger alt det bløde og venlige ved en ægte, hjemmebagt hvede.

10

Ingredienser

6 dl sødmælk

10 g gær

60 g sukker

2 æg

150 g let- eller fintsigtet bygmel

850 g fintsigtet hvedemel

3 tsk. kardemomme

15 g salt

120 g blødt smør

Sådan gør du

Dag 1 – Dej

Opløs gæren i mælken. Tilsæt de øvrige ingredienser på nær smør og bland dejen sammen. Lad dejen hvile ca. 20 minutter.

Ælt dejen ca. 3 minutter ved lav hastighed, mens smørret tilsættes lidt ad gangen. Ælt herefter ved høj hastighed, indtil dejen slipper skålen.

Dæk dejen med et låg og sæt den på køl natten over.

 

Dag 2 – Bagning

Form dejen til runde boller, der sættes tæt på en bageplade med bagepapir.

Lad hvederne hæve et lunt sted i ca. 1-2 timer, til de er godt hævet op og bag dem ved 220 oC i ca. 10-12 minutter, til de er pænt gyldne.

Lad hvederne afkøle på en rist.

 

TIP: Godt bygmel fås fra Skærtoft Mølle, Vester Hedegaard økologisk korn & mel samt Aurion.

Flere opskrifter på boller

Kardemommeboller
Kardemommeboller

Bløde kardemommeboller med ølandshvede.

Boghvedeboller
Boghvedeboller

Koldhævede glutenfri boller med boghvede.

Boller med byg
Boller med byg

Sprøde og saftige boller med bygmel og bygflager.

Havreboller
Havreboller

Luftige og nemme glutenfri boller med havremel.

Bagekurser i Kornets Hus.

Bagekurser i Kornets Hus

Bliv ven med surdejen og find ny inspiration på et af vores bagekurser.

Læs mere og book