Skip to main content

Langtidshævede boller med bygflager

Supersprøde og saftige boller med byg, der bidrager med sin blide smag og gode bid. En ny klassiker på morgenbordet.

6

Ingredienser

250 g kogende vand

80 g bygflager

300 g koldt vand

5 g gær

10 g salt

10 g rørsukker (kan udelades)

80 g byg- eller rugmel

450 g sigtet hvedemel

Bygflager til pynt

Sådan gør du

Hæld kogende vand over bygflagerne og lad det trække i 10 minutter.

Tilsæt det kolde vand og tjek, at temperaturen er max. 37 grader, før du tilsætter gær, salt, sukker og byg/rugmel. Rør sammen og tilsæt herefter hvedemel. Ælt dejen godt med en grydeske eller på røremaskine.

Overfør dejen til en oliesmurt plasticbøtte, læg et låg løst over og lad den stå på køkkenbordet i ca. 1 time. Sæt herefter dejen på køl til næste dag.

Tag dejen direkte fra køleskabet og vend den forsigtigt ud på et meldrysset bord. Drys bygflager over dejen.

Del dejen med en fugtet dejskraber eller kniv til ca. 10-12 boller. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem temperere ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Bag bollerne ved 220 grader i ca. 10 minutter. De første 5 minutter med damp. Bag videre ved 200 grader til bollerne er gyldne og sprøde.

TIP: Lav damp ved at spraye med en vandforstøver på bollerne og i ovnen, før den lukkes. Eller sæt en bradepande i ovnen, mens den varmer op, og tilsæt ca. 1 dl koldt vand, når du sætter bollerne ind.

Flere opskrifter med byg

Æggesalat
Æggesalat

Blød og klassisk æggesalat med bygkerner.

Korndeller
Korndeller

Lækre, fyldige korndeller med perlebyg og linsemel.

Naanbrød
Naanbrød

Bløde og luftige naanbrød med fuldkornsbygmel.

Græskarbygotto
Græskarbygotto

Cremet bygotto med græskar, gedefriskost og perlebyg.

Nyd vores økologiske brunch.

Nyd vores økologiske brunch

Kom med, når vi slår dørene op til caféen og serverer brunch i Kornets Hus' smukke rammer.

Menuen varierer efter sæsonen, og vi bruger råvarer fra mindre, lokale producenter.

Caféen er åben i weekender og flere dage i skolernes ferier.

Se mere og book bord