Skip to main content

Cookies med rug

Her får du opskriften på store, lækre cookies med nødder, chokolade og rug. Hvis du bager dem tilpas, får de sprøde kanter og bliver dejligt seje i midten. Har du ikke rugflager, kan du bruge flager af andre korn eller grove havregryn.

10

Ingredienser

Det våde

60 g sukker

75 g farin

70 g blødt smør

1 æg

 

Det tørre

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

1 knsp. salt

70 g rugflager

70 g sigtet rug- eller hvedemel

50 g grofthakket chokolade

50 g hele eller groft hakkede hasselnødder

Sådan gør du

Bland sukker, farin og smør grundigt sammen. Tilsæt ægget og rør grundigt.

Bland de tørre ingredienser og rør dem i smørdejen.

Fordel dejen i 10 lige store kugler/klatter på et stykke bagepapir ved hjælp af to spiseskeer.

Bag kagerne i ovnen ved 180 °C i ca. 10 minutter og lad dem køle af.

 

TIP: Hvis kagerne ikke flader ud under bagningen, kan de trykkes flade med en ske efter endt bagning, mens de endnu er varme.

Du kan også fryse dejen i kugler og bage dem direkte i ovnen, så du kan servere nybagte, hjemmelavede cookies på rekordtid. Når dejen bages direkte fra frost, forlænges bagetiden med et par minutter.

Måske er du også interesseret i ...

Iste
Iste

Iste der smager af sol, sommer og citrus.

Müslibar
Müslibar

Müslibar de luxe med bygflager og karamel.

Chokoladecreme
Chokoladecreme

Lækker hjemmelavet nutella med bønner og dadler.

Hveder
Hveder

Koldhævede hveder med kardemomme og bygmel.

Kaffe og kage i caféen.

Kaffe og kage i caféen

Oplev en eftermiddag i Kornets Hus' smukke rammer, mens du nyder dagens kage og får fri kaffe/te.

Se mere og book bord