Skip to main content

Grønkålspesto

En nordisk version af den klassiske sydlandske pesto. Vores pesto er lavet på grønkål, solsikkekerner og rapsolie.

15 minutter 6

Ingredienser

200 g grønkålsblade

4 fed hvidløg

Saft af ½ citron

50 g Vesterhavsost eller anden fast ost

75 g solsikkekerner

Ca. 3 dl smagsneutral rapsolie eller anden neutral olie

Salt og peber

Sådan gør du

Alle ingredienser køres i blender eller foodprocessor til den ønskede konsistens.

Hæld grønkålspestoen på rene, skoldede glas og sæt den på køl, hvor den kan opbevares i minimum en uge.

TIP: Varier din pesto ved at bruge forskelligt grønt og kerner. Skift fx grønkålen ud med persille og solsikkekernerne ud med græskarkerner.

Hvis du sørger for at dække pestoen helt med olie og opbevarer den i et glas med tætsluttende låg, kan den holde sig op til en måned på køl. Farven aftager dog med tiden, så pestoen bliver mere grålig.

Flere opskrifter på smagfuldt tilbehør

Rødbedehummus
Rødbedehummus

Cremet og flot pink hummus med rødbede og Ingridærter.

Æggesalat
Æggesalat

Frisk og fyldig æggesalat med bygkerner.

Poppet byg
Poppet byg

Små sprøde popcorn til snacks eller på salaten.

Chokoladecreme
Chokoladecreme

Blød og cremet chokoladecreme med bønner.

Familieaktiviteter i Kornets Hus.

Familieaktiviteter i Kornets Hus

Kornets Hus afholder løbende forskellige familieaktiviteter.

Tag fx jeres pizzabagning til nye højder, lær at lave frisk, hjemmelavet pasta eller bag de lækreste kager.

Se mere og book