Skip to main content

Rødbedehummus

I denne hummus bruger vi danske Ingridærter i stedet for kikærter. Og så tilsætter vi rødbede, hvilket giver en lækker, cremet konsistens, dejlig smag og en vild, knaldpink farve.

1 time 6

Ingredienser

200 g tørrede Ingridærter

200 g kogte rødbeder

3 tsk. tahin

2 fed hvidløg

Saft af ½ citron

1 dl rapsolie

Evt. lidt af kogevandet

Salt og peber

Sådan gør du

Sæt ærterne i blød i 12 timer i rigeligt koldt vand. Herefter drænes de og bringes i kog i letsaltet vand. Simrer i ca. 30 min, eller til de er møre. Hæld vandet fra, men gem et par dl.

Ærterne afkøles og køres herefter i blender eller foodprocessor med resten af ingredienserne til en homogen masse. Juster evt. konsistensen med lidt af kogevandet og smag til med salt og peber.