Ingredienser
Mørdej
125 g sigtet speltmel
125 g fuldkornsmel af enkorn eller emmer
80 g flormelis
125 g smør
1 æg
Hindbærmarmelade
Flormelis til glasur
Sådan gør du
Bland mel og flormelis i en skål.
Skær smørret i små tern.
Smuldr smørret i melet og saml dejen hurtigt med ægget. Undgå at ælte dejen.
Læg dejen i en bøtte med låg og sæt den på køl ca. 1 time.
Rul dejen ud med let hånd på et meldrysset bord i ca. 3-4 mm tykkelse. Sørg for, at dejen slipper bordet ved at dreje den undervejs.
Udstik eller skær dejen til snitter, der passer sammen to og to, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag snitterne ca. 8-10 min. ved 180oC varmluft, til de er gyldne. Lad dem køle af.
Saml snitterne med hindbærmarmelade mellem to kager og glasur på toppen og pynt dem med krymmel eller spiselige blomster.