Vi har kendt byg i landbruget og som fødevare til mennesker i århundreder. De sidste mange år er byggen dog helt overvejende blevet brugt til foder og ølproduktion og meget lidt som mad til mennesker. Byggen har dog flere fordele, som taler for, at den bør spille en større rolle i danskernes mad.

Dels kan byg indgå i sædskifter uden problemer, dels mangler der højværdiafgrøder til fødevarebrug i landbrugsproduktionen for at skabe den nødvendige økonomi i den grønne omstilling.

De fleste bygsorter klarer sig godt i økologisk sædskifte og kan derfor være med til at øge den grønne omstilling til et mere plantebaseret køkken og samtidig holde et rimeligt prisleje hos forbrugeren.

Byg som fødevare til mennesker udmærker sig ved en kort forarbejdning uden brug af tilsætningsstoffer og med lave omkostninger.

Det gør byg til en meget billig fødevare med lavt klimaaftryk.

Konventionelle marker tilføres i gennemsnit 152 kg udnyttet kvælstof pr ha i husdyr- og handelsgødning, hvor økologiske marker kun tilføres 58 kg. Det lavere kvælstofinput er en af forklaringerne på, at økologisk drift har en god klima- og miljøprofil, da lattergasemissionen blandt andet er afhængig af kvælstofinput.

På landsplan er byg en af de helt store afgrøder. Ifølge landbrugsstyrelsen dyrkes der byg på 21,5 % af det danske landbrugsareal. I den økologiske produktion udgør byg 9,4 % af det økologisk dyrkede areal. Udbyttet i konventionel drift er 59 hkg pr. ha og i økologisk drift 37 hkg pr. ha, altså ca. 37 % mindre udbytte pr. ha i økologisk drift.

Der er en klar sammenhæng mellem højt proteinindhold og lavere udbytte, derfor giver økologisk dyrket byg et højere proteinindhold. I økologisk byg med skal er proteinindhold ca. 8,3 – 9,5 % og i nøgenbyg ca. 14- 20 %.

De bygsorter, der er tilgængelige for økologisk produktion, er overvejende udviklet til konventionel produktion, hvor der er adgang til letopløselige mineralske næringsstoffer (handelsgødning) samt pesticider til kontrol af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det betyder, at der skal tænkes alternativt i forædlingen.

Det lille forædlingsfirma Landsorten arbejder allerede med høj diversitet i forædling af byg – både nye sorter og en stor genpulje af gamle sorter. Landsorten kan relativt hurtigt udvikle nye bygsorter med de ønskede egenskaber i forhold til humane kriterier, eller genpuljen kan screenes for egenskaber, der kan fremmes eller fjernes.

Det betyder, at den ønskede omstilling af byg fra foderkorn til fødevare kan tilpasses klimaforandringer og foregå under økologiske forhold i et tempo, der også kan imødegå de kommercielle interesser, som er helt nødvendige, for at denne omstilling kan lykkes.