Målgruppe: Elever i natur/teknikfaget 5.-6. klasse
Læreplanstemaer: Undersøgelse, modellering og perspektivering i forbindelse med temaerne ”Naturen lokalt og globalt” og ”Mennesket”.
Læringsmål: Eleven skal gennem øvelsesbaseret undervisning udvikle en forståelse af samspillet mellem menneske og natur med undergangspunkt i kornets rejse fra at være vilde græsser til at indgå i kultiveret dyrkning. Vi sætter fokus på processen omkring såning, vækstsæson, høst og hele vejen til brug i vores fødevarer. Eleven skal arbejde undersøgende gennem simple praktiske øvelser på gamle landbrugsredskaber og ved at underviseren integrere Kornets Have i forløbet. Eleven får mulighed for at relatere og perspektivere øvelserne til omverdenen, både i en historisk kontekst i forhold til landskabernes udvikling, og i en aktuel sammenhæng i forhold til bæredygtighedsspørgsmål.
Beskrivelse: Eleven introduceres til de biologiske forhold omkring markarbejdet og kornets vækstsæson som en ramme for en indføring til menneskets arbejde med kultiveringen af landskabet. Der inddrages kulturhistoriske genstande fra forskellige perioder i øvelser, som anskueliggør den teknologiske udvikling, som dette arbejde har været underlagt. I sidste del af forløbet arbejdes med forædling af det høstede korn, og eleverne får mulighed for bage et simpelt fladbrød udendørs, som kan spises sammen med deres medbragte madpakke. Forløbet er delt i 3 moduler af 45 minutter med 15 minutters pause indimellem.
Pris: 2.000 kr.
Praktiske forhold: Forløbet er af 3 timers varighed med mulighed for 1 times efterfølgende fri leg og madpakkespisning. Kornets Hus stiller med én underviser, og øvrige behov for tilstedeværelse af voksne dækkes af skolen. Foregår i Kornets Hus’ bagehus og i Kornets Have.