
Velkommen til en verden af korn
Tag skoleklassen eller børnehaven med ind i kornets verden og bliv klogere gennem sanseoplevelser. I Kornets Hus har vi en inspirerende udstilling om kornets historie, og du kan lytte til et eventyr eller udforske mangfoldigheden af kornarter og kornsorter.
Ude i Kornets Have er der et væld af kornparceller, en fortællesti og aktiviteter ved bagehuset med den brændefyrede ovn.
Vi tilbyder en række undervisningsforløb til folkeskolen, men vi glæder os også til byde erhvervsskoler og børnehaver indenfor.